Jeg hjælper virksomheder med at blive fundet, få hjemmesiden til at fungere bedre og skabe sammenhæng mellem marketing, teknik og data.
Det kan være SEO, Google Ads, ChatGPT Ads, WordPress, tracking, indhold, e-mail marketing eller AI og automation.
Nogle gange er opgaven meget konkret.
Andre gange skal vi først finde ud af, hvad problemet egentlig er.
Lad os tage en snak
Du arbejder direkte med mig fra første snak til færdig løsning
Jeg arbejder på tværs af SEO, web, annoncering, tracking og automation
Jeg hjælper ikke kun med planen – jeg hjælper også med at føre den ud i livet
En hjemmeside kan være flot og stadig ikke skabe kunder.
Google Ads kan skabe masser af trafik, som lander det forkerte sted.
SEO kan skaffe besøgende til en side, der ikke konverterer.
Og hvis tracking ikke virker, kan vi bagefter sidde med et flot dashboard uden at vide, hvad der egentlig skete.
Derfor arbejder jeg helst med det samlede billede.
Jeg hjælper både med de enkelte discipliner og med sammenhængen mellem dem – fra den første søgning eller annonce til hjemmesiden, konverteringen og de data, vi bruger til at vurdere resultatet.
Det betyder ikke, at du skal købe det hele.
Det betyder bare, at vi kan starte med det, der faktisk er problemet.
Online marketing er mere end én kanal.
Jeg hjælper med strategi, annoncering, SEO, content, e-mail, sociale medier, tracking og de tekniske systemer omkring det hele.
Nogle virksomheder har brug for en konkret kampagne. Andre har brug for en person, der kan se på flere kanaler og finde ud af, hvor indsatsen giver mest mening.
Jeg kan både rådgive og være med til at udføre arbejdet.
SEO handler om at blive fundet på de søgninger, der betyder noget for virksomheden.
Jeg arbejder med søgeordsanalyse, teknisk SEO, indhold, interne links, informationsarkitektur, schema, lokal SEO og større content-strukturer.
Og søgning stopper ikke længere ved de traditionelle resultater i Google.
Jeg arbejder også med, hvordan virksomheder og indhold bliver forstået og fundet i AI-baserede søgninger og svar.
Hjemmesiden er ofte det sted, hvor resten af markedsføringen enten lykkes eller falder til jorden.
Jeg arbejder med WordPress, Elementor, WooCommerce og websites, der skal fungere i praksis – både teknisk og for de mennesker, der bruger dem.
Det kan være en ny side, videreudvikling af en eksisterende løsning, landingssider, hastighed, integrationer eller et problem, som ingen helt kan gennemskue.
Dem er der overraskende mange af på WordPress.
Jeg arbejder i området mellem marketing og teknik.
Det er med vilje.
For mange problemer passer dårligt ned i én faglig kasse.
Et SEO-problem kan vise sig at være WordPress.
Et Google Ads-problem kan i virkeligheden være en dårlig landingsside.
En manglende konvertering kan være tracking.
Og noget, der bliver løst manuelt tre gange om ugen, burde måske slet ikke være en manuel arbejdsopgave.
Jeg kan derfor både kigge på markedsføringen og åbne motorhjelmen, når det er nødvendigt.
Teknisk SEO handler om at sikre, at Google kan finde, crawle, forstå og indeksere de rigtige sider.
Jeg arbejder blandt andet med indeksering, redirects, canonical-tags, XML-sitemaps, robots.txt, schema, intern linkstruktur, JavaScript, hastighed og Core Web Vitals.
På WordPress og WooCommerce kan jeg ofte også selv implementere rettelserne.
Det giver lidt kortere vej fra:
“Her er en rapport med 183 fejl.”
til:
“Det er rettet.”
Annoncering giver mulighed for at være synlig præcis dér, hvor potentielle kunder leder efter det, virksomheden tilbyder.
Jeg arbejder blandt andet med Google Ads, Search, Shopping, Performance Max, Demand Gen og remarketing samt andre relevante annonceplatforme.
Jeg hjælper både med strategi, opsætning, optimering og tracking.
For en annonce er først rigtig interessant, når vi kan se, hvad der sker efter klikket.
Søgning og digital annoncering udvikler sig.
ChatGPT er også blevet en annoncekanal, hvor virksomheder kan blive synlige i forbindelse med relevante samtaler og behov.
Jeg hjælper med opsætning, kampagner, annoncer, målretning, landing pages og tracking omkring ChatGPT Ads.
Kanalen står ikke alene.
Den skal vurderes på samme måde som andre marketingkanaler: Hvem vil vi nå, med hvilket budskab, og hvad skal der ske bagefter?
Man kan måle imponerende meget.
Det betyder ikke nødvendigvis, at man bør.
Jeg starter hellere med spørgsmålet:
Hvad har vi faktisk brug for at vide?
Derefter kan vi bygge tracking omkring det.
Jeg arbejder blandt andet med GA4, Google Tag Manager, konverteringssporing, Consent Mode, server-side tracking og integration mellem hjemmesiden og forskellige marketingplatforme.
Målet er ikke flest mulige tal.
Målet er bedre beslutninger.
AI er efterhånden blevet en del af mange af mine arbejdsprocesser.
Ikke fordi alt skal have AI i navnet.
Men fordi teknologien kan være rigtig god til research, analyse, strukturering, indholdsproduktion og gentagne processer.
Jeg arbejder blandt andet med AI-workflows, prompts, automatiseret research, contentflows, Make, integrationer og behandling af data mellem forskellige systemer.
Der er stor forskel på at automatisere noget, fordi man kan, og fordi det giver mening.
Jeg foretrækker den sidste.
Der skal stadig være noget at kommunikere.
Jeg arbejder med SEO-tekster, landingssider, artikler, produkttekster, annoncer, e-mails, nyhedsbreve og tone of voice.
AI kan gøre dele af produktionen hurtigere, men det ændrer ikke på behovet for at vide, hvem man taler til, hvad man vil fortælle, og hvorfor nogen skulle have lyst til at læse det.
God tekst skal først og fremmest være nyttig for mennesker.
At Google også forstår den, er en ganske god bonus.
En webshop er både hjemmeside, database, salgskanal og teknisk system.
Det giver lidt flere steder, hvor ting kan blive interessante.
Jeg arbejder blandt andet med WooCommerce, produkter, kategorier, struktur, produktdata, SEO, schema, feeds, tracking og integrationer.
Jeg hjælper både med den tekniske del og med indholdet omkring produkter og kategorier.
For en webshop skal selvfølgelig fungere.
Men varerne skal også kunne findes og sælges.
En WordPress-hjemmeside passer ikke sig selv.
Det ville ellers være praktisk.
Plugins, temaer og WordPress bliver opdateret. Integrationer ændrer sig. Sikkerhedsproblemer bliver opdaget. Og en løsning, der fungerede fint sidste år, kan pludselig begynde at opføre sig kreativt.
Jeg hjælper derfor også med løbende drift, opdatering, backup, kontrol og fejlfinding.
Så der er nogen, der holder øje med hjemmesiden – også efter den er blevet lanceret.
Bredahl & Co er virksomheden.
Det er mig, Michael, du arbejder med.
Det betyder, at du ikke først skal forklare problemet til en account manager, som bagefter skal forklare det videre til en specialist, der måske stiller et nyt spørgsmål gennem account manageren.
Du kan bare spørge mig.
Jeg arbejder både selvstændigt og som freelance specialist for bureauer og andre virksomheder. Når en opgave kræver kompetencer ud over mine egne områder, kan jeg også trække på folk inden for blandt andet design, foto, video og sociale medier.
Det giver mulighed for at holde opgaven enkel, når den er enkel – og samle flere kompetencer, når den ikke er.
Nogle kunder har brug for rådgivning.
Andre vil helst bare have problemet løst.
Jeg arbejder med begge dele.
Jeg kan analysere, lægge strategi og komme med anbefalinger, men jeg arbejder også gerne videre med implementeringen.
Det kan være at:
rette hjemmesiden, bygge landingssiden, konfigurere tracking, optimere SEO, opsætte kampagnen eller automatisere den proces, der i øjeblikket bliver udført manuelt.
Jeg synes generelt, at en god anbefaling bliver endnu bedre, når den også bliver gennemført.
Hej Michael Mange tak fordi at du rettede min hjemmeside. Det var super :o)

Super spændende – tak for den grundige feedback. Jeg vil dykke grundigt ned i din mail i løbet af ugen😊

Fantastisk som du kan trylle.

Hvor er det et godt stykke arbejde du har lavet 👍🏻😉

Tak for din professionelle assistance. Det var en stor hjælp. Fortsat god dag

Du behøver ikke vide, om dit problem hedder teknisk SEO, CRO, server-side tracking eller noget helt fjerde.
Det er jo blandt andet derfor, du spørger mig.
Måske vil du have flere relevante besøgende.
Måske kommer de allerede, men for få kontakter dig.
Måske fungerer annonceringen fint, men du stoler ikke helt på tallene.
Eller måske er hjemmesiden gennem årene blevet forsynet med så mange plugins, integrationer og små løsninger, at ingen længere har det fulde overblik.
Vi kan starte med problemet.
Så finder vi ud af, hvad løsningen hedder bagefter.
Jeg har arbejdet med websites og digitale løsninger siden længe før, vi begyndte at kalde alting digital transformation.
Undervejs har værktøjerne ændret sig mange gange.
Det grundlæggende har ikke ændret sig nær så meget.
En hjemmeside skal fungere.
En virksomhed skal kunne findes.
Budskabet skal være forståeligt.
Og teknikken skal helst hjælpe i stedet for at stå i vejen.
I dag kombinerer jeg erfaringen fra web med SEO, annoncering, data, AI og automation.
Nye værktøjer er interessante.
Især når de løser gamle problemer bedre.
Jeg underviser også i online marketing, analytics, tracking og AI.
Det kan være undervisning i konkrete værktøjer som GA4 og Google Tag Manager eller kurser i, hvordan ChatGPT og andre AI-værktøjer kan bruges mere effektivt i det daglige arbejde.
Jeg forsøger at gøre tekniske emner forståelige og anvendelige.
Det er trods alt mere nyttigt at kunne bruge noget mandag morgen end at have set 74 slides om det fredag eftermiddag.
Det kan være hjemmesiden.
Det kan være SEO.
Det kan være annonceringen, tracking eller en arbejdsproces, der er blevet mere besværlig, end den burde være.
Du behøver ikke have skrevet kravspecifikationen på forhånd.
Fortæl mig, hvad du gerne vil opnå, eller hvad der driller.
Så finder vi ud af, hvor vi skal starte.
Lad os tage en snak
Jeg hjælper med online marketing, SEO, teknisk SEO, Google Ads, ChatGPT Ads, tracking, WordPress, WooCommerce, indhold, e-mail marketing, AI og automation. Nogle opgaver handler om én konkret ting, mens andre går på tværs af flere områder. Jeg ser gerne på hele sammenhængen, så vi ikke løser ét problem og samtidig skaber et nyt et andet sted.
Bredahl & Co drives af mig, Michael Bredahl. Det er derfor også mig, du som udgangspunkt taler med, når der skal rådgives, træffes beslutninger eller findes en løsning.
Jeg har faste hjælpere til dele af arbejdet, når en opgave kræver flere hænder eller særlige kompetencer. Derudover har jeg min personlige AI-assistent, AiiA – Artificial Intelligent Information Assistant, som hjælper mig med blandt andet research, strukturering, analyse og de arbejdsprocesser, hvor AI giver mening.
Du får altså én tydelig indgang til opgaven, men ikke nødvendigvis kun ét sæt hænder bag løsningen.
Ja. Jeg hjælper både med strategi, analyse og prioritering og med den praktiske implementering bagefter. Det kan være at rette en teknisk SEO-fejl, bygge en landingsside, sætte tracking op, optimere Google Ads eller automatisere en arbejdsgang. Jeg foretrækker løsninger, der faktisk bliver gennemført, frem for rapporter der ender i en mappe og får et stille liv der.
WordPress og WooCommerce er nogle af de platforme, jeg arbejder mest med, og jeg går ofte ret langt ned i både struktur, plugins, kode og tekniske fejl. Jeg arbejder dog også med andre platforme, blandt andet Shopify, og med systemer omkring hjemmesiden som tracking, e-mail, feeds og automation. Det afgørende er ikke nødvendigvis platformen, men om jeg kan løse opgaven ordentligt.
Ja. SEO og annoncering løser forskellige opgaver og kan ofte supplere hinanden. SEO handler blandt andet om langsigtet organisk synlighed, mens annoncering kan skabe trafik og henvendelser med det samme. Jeg arbejder med begge dele og ser også på landingssider, tracking og konvertering, så indsatsen ikke stopper ved selve klikket.
Ja. Jeg arbejder blandt andet med GA4, Google Tag Manager, konverteringssporing, Consent Mode og server-side tracking. Før jeg sætter mere tracking op, ser jeg helst på, hvad virksomheden faktisk har brug for at vide. Målet er ikke at samle flest mulige data, men at kunne se, hvad der virker, hvor kunderne kommer fra, og hvilke aktiviteter der fører til relevante handlinger.
Jeg bruger AI og automation som praktiske værktøjer til blandt andet research, analyse, contentproduktion, datahåndtering og gentagne arbejdsprocesser. Det kan være workflows, integrationer mellem systemer, prompts eller automatisering af processer, der ellers kræver manuelt arbejde. Jeg automatiserer ikke bare for at kunne sige, at noget er automatiseret. Det skal gøre arbejdet bedre, hurtigere eller mere stabilt.
Ja. Jeg arbejder både direkte med virksomheder og som freelance specialist for bureauer og samarbejdspartnere. Nogle kunder har brug for hjælp til en enkelt teknisk opgave, mens andre har behov for løbende hjælp på tværs af web, SEO, annoncering og tracking. Samarbejdet kan derfor tilpasses både mindre virksomheder, marketingteams og større organisationer med egne interne ressourcer.
Ja. Du behøver ikke starte et stort marketingforløb for at få hjælp. Det kan sagtens være en konkret opgave som en teknisk SEO-fejl, en ny landingsside, tracking der ikke virker, en WordPress-udfordring eller en kampagne, der skal sættes op. Hvis opgaven viser sig at hænge sammen med noget større, kan vi tage stilling til det bagefter.
Du kan starte med at fortælle, hvad du gerne vil opnå, eller hvad der ikke fungerer i dag. Du behøver ikke selv vide, om problemet hedder SEO, tracking, CRO, WordPress eller noget helt andet. Send gerne et link til hjemmesiden og en kort beskrivelse af opgaven. Så kan jeg vurdere, hvor det giver bedst mening at begynde.
Denne hjemmeside bruger cookies for at forbedre din oplevelse. Nogle er nødvendige for sidens funktionalitet, mens andre hjælper os med at analysere og forbedre din brugeroplevelse. Gennemgå venligst dine muligheder, og træf dit valg.
Hvis du er under 16 år, skal du sikre dig, at du har fået tilladelse fra dine forældre eller værge til alle ikke-essentielle cookies.
Dit privatliv er vigtigt for os. Du kan til enhver tid justere dine cookie-indstillinger. For mere information om, hvordan vi bruger data, læs venligst vores privatlivspolitik. Du kan til enhver tid ændre dine præferencer ved at klikke på indstillingsknappen nedenfor.
Bemærk, at hvis du vælger at deaktivere nogle typer cookies, kan det påvirke din oplevelse af siden og de tjenester, vi kan tilbyde.
Nogle nødvendige ressourcer er blevet blokeret, hvilket kan påvirke tredjeparts tjenester og kan få websitet til ikke at fungere korrekt.